lørdag den 11. september 2010

d. 11/9-2010

Jeg begynder nu min 3. dag på Reductil. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente. Siden onsdag har jeg tabt mig 1,2 kg og det er jo pænt meget på 2 dage! Men men men.... Bliver det mon ved? Jeg har lagt min kost helt om og dyrker motion hver dag. Så man kunne lidt undre sig over hvad det er Reductil gør?! Jeg har lagt mærke til at jeg ikke er nær så sulten hele tiden. Sulten kan komme men der går en del længere tid end før. Jeg spiser heller ikke så meget som før og har det helt fint med det. En anden ting jeg har lagt mærke til er, at jeg ikke har min sædvanlige trang til søde sager! Trangen er væk, men vanen i at spise det, skal lige overvindes. Men det bedste er, at jeg overhovedet ikke har lyst til søde sager, og har derfor ikke svært ved at sige nej! Perfekt! Jeg tror ikke reductil hjælper på de kilo der allerede er kommet på sidebenene, men det hjælper helt sikkert på at man spiser mindre... Og derved taber man sig... Det skal siges at det ikke er nogen mirakelpille. Det kræver hårdt arbejde! Følg endelig med i min lille dagbog! Håber i kan have glæde af den!

torsdag den 9. september 2010

Behandling med Reductil er påbegyndt!

Torsdag d. 9/9-10

Så er der tid til en lille opdatering. Jeg kom op til min læge forrige mandag og fik den besked at Reductil var udgået pga forøget risiko for hjerte-kar sygdomme. Blev jeg lige skuffet... Hun anbefalede et andet middel der hedder Xenical som er en forstærket version af håndkøbspillen Alli. Hun ville dog ikke udskrive dem medmindre jeg første ville deltage i kostomlægning hos lægen for at se hvordan det ville gå. Det takkede jeg selvfølgelig ja til! Men da jeg kom hjem kunne jeg ikke helt komme over min skuffelse. Reductil har været på markedet i DK siden 2001 og jeg var bare så sikker på at det var den rette mulighed for mig. Efter nogle dage i tænkeboks, besluttede jeg mig for at søge på nettet efter Reductil. Ingen danske sider solgte Reductil længere, men det gjorde udenlandske sider. Efter lang tids undersøgen fandt jeg frem til en Amerikansk side som også sendte til DK. Jeg fik et kæmpe chok over prisen som lå på ca 1300 kr for to måneder. Jeg bestilte pillerne og modtog dem i tirsdags. Jeg har lige taget min første pille sammen med min morgenmad og er meget spændt på at se hvad der kommer til at ske de næste 2 måneder. Jeg skal tabe omkring 20 kg og jeg ved at dette ikke kan lade sig gøre uden sund mad og motion. Jeg føler dette er sidste udvej... Hvis det fejler, tror jeg mere eller mindre at jeg giver op. Men nu må jeg se!
Jeg vil ikke anbefale andre at gøre som jeg har gjort endnu! Der er en grund til at reductil er blevet taget af markedet og det er da ikke helt uden bekymringer at jeg har taget mit valg. Man skal være meget forsigtig hvis man vælger at bestille pillerne over nettet, da man skal være sikker på at det man bestiller er den ægte varer! Jeg brugte meget tid på at ringe til selskabet i USA og forhøre mig om garantier osv. Følg med i min blog og se hvilke erfaringer jeg gør mig. ´

Fortsættelse følger :)