lørdag den 11. september 2010

d. 11/9-2010

Jeg begynder nu min 3. dag på Reductil. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente. Siden onsdag har jeg tabt mig 1,2 kg og det er jo pænt meget på 2 dage! Men men men.... Bliver det mon ved? Jeg har lagt min kost helt om og dyrker motion hver dag. Så man kunne lidt undre sig over hvad det er Reductil gør?! Jeg har lagt mærke til at jeg ikke er nær så sulten hele tiden. Sulten kan komme men der går en del længere tid end før. Jeg spiser heller ikke så meget som før og har det helt fint med det. En anden ting jeg har lagt mærke til er, at jeg ikke har min sædvanlige trang til søde sager! Trangen er væk, men vanen i at spise det, skal lige overvindes. Men det bedste er, at jeg overhovedet ikke har lyst til søde sager, og har derfor ikke svært ved at sige nej! Perfekt! Jeg tror ikke reductil hjælper på de kilo der allerede er kommet på sidebenene, men det hjælper helt sikkert på at man spiser mindre... Og derved taber man sig... Det skal siges at det ikke er nogen mirakelpille. Det kræver hårdt arbejde! Følg endelig med i min lille dagbog! Håber i kan have glæde af den!

torsdag den 9. september 2010

Behandling med Reductil er påbegyndt!

Torsdag d. 9/9-10

Så er der tid til en lille opdatering. Jeg kom op til min læge forrige mandag og fik den besked at Reductil var udgået pga forøget risiko for hjerte-kar sygdomme. Blev jeg lige skuffet... Hun anbefalede et andet middel der hedder Xenical som er en forstærket version af håndkøbspillen Alli. Hun ville dog ikke udskrive dem medmindre jeg første ville deltage i kostomlægning hos lægen for at se hvordan det ville gå. Det takkede jeg selvfølgelig ja til! Men da jeg kom hjem kunne jeg ikke helt komme over min skuffelse. Reductil har været på markedet i DK siden 2001 og jeg var bare så sikker på at det var den rette mulighed for mig. Efter nogle dage i tænkeboks, besluttede jeg mig for at søge på nettet efter Reductil. Ingen danske sider solgte Reductil længere, men det gjorde udenlandske sider. Efter lang tids undersøgen fandt jeg frem til en Amerikansk side som også sendte til DK. Jeg fik et kæmpe chok over prisen som lå på ca 1300 kr for to måneder. Jeg bestilte pillerne og modtog dem i tirsdags. Jeg har lige taget min første pille sammen med min morgenmad og er meget spændt på at se hvad der kommer til at ske de næste 2 måneder. Jeg skal tabe omkring 20 kg og jeg ved at dette ikke kan lade sig gøre uden sund mad og motion. Jeg føler dette er sidste udvej... Hvis det fejler, tror jeg mere eller mindre at jeg giver op. Men nu må jeg se!
Jeg vil ikke anbefale andre at gøre som jeg har gjort endnu! Der er en grund til at reductil er blevet taget af markedet og det er da ikke helt uden bekymringer at jeg har taget mit valg. Man skal være meget forsigtig hvis man vælger at bestille pillerne over nettet, da man skal være sikker på at det man bestiller er den ægte varer! Jeg brugte meget tid på at ringe til selskabet i USA og forhøre mig om garantier osv. Følg med i min blog og se hvilke erfaringer jeg gør mig. ´

Fortsættelse følger :)

søndag den 29. august 2010

Reductil

Jeg sidder her en søndag morgen og kan næsten ikke vente på at det bliver mandag! Jeg har en aftale hos lægen hvor vi skal snakke om evt. at starte på Reductil. I 10 år har jeg nu kæmpet med vægten. Man spørger sig selv hvorfor man bliver ved med at sætte sig selv i dette slanke-helvede, og svaret er nok simpelt; Vi vil ligne det, der ikke engang minder om en gennemsnitskvinde i Danmark, nemlig den kvinde reklamer, blade osv. præsenterer os for. Som nordjyde fra Skagen, fik jeg virkelig et kulturchok da jeg flyttede til det dejlige sjælland for 5 år siden for at studere. Jeg fik nærmest smidt i hovedet gang på gang at jeg var for tyk. Ikke af personer, men af reklamer på busser, på plakater osv. Og jeg var for tyk! Jeg vejede ca 15 kg for meget, og havde allerede de foregående 5 år, kæmpet med vægten. Jeg blev ved med at kæmpe, men slankeprojekter faldt gang på gang til jorden. Jeg har prøvet alverdens slankekure, kosttilskud, piller osv. og jeg bliver nød til at se i øjnene; Det er ikke altid produkterne eller kostplanerne der er noget i vejen med... Det er selvdeciplinen! Så hvem kan jeg bebrejde? Mig selv! Alle ved at der ikke er nogen nem vej udenom. Det kræver kostoplægning og regelmæssig motion for at det skal lykkes. Den sidste kur jeg begav mig ud i hedder "South beach kuren". Kuren findes i bog-eksemplar og omhandler en proteinkur delt op i 3 faser. Fidusen med proteinkuren er at man skulle føle sig mæt i længere tid. Kuren er rigtig tiltalende og den virker! Problemet er bare at jeg føler sult konstant! Derfor kontaktede jeg lægen i onsdags ang. slankepillen reductil. Det skal siges at jeg aldrig har prøvet slankemiddel på recept, og har altid nægtet at gå til min læge, da jeg synes det er pinligt! Men nu har jeg bare FÅET NOK! Min læge var meget åben overfor min forespørgsel, så jeg er spændt på hvad der skal ske i morgen.

To be continued! :)